Nej jeg er ikke gået i Matador nostalgi-mode. Men mine arme er bare ømme af at have dem oppe over hovedet hele tiden.
Selvom jeg er ansat hos Microsoft og har kendt til og brugt Office 2010 i lang tid nu, så har der stadig været en del ubekendte i Office System ligningen. Specielt omkring SharePoint hvor kortene har været holdt meget tæt til kroppen. Så i disse dage i Las Vegas er det som at afslutte sit 10.000 brikkers puslespil og bare se alt falde på plads. Der er bare så mange übercool funktioner at det er svært at få armene ned. Men lad mig prøve at opsummere nogen af de ting jeg har set i dag.
SharePoint Designer
Ikke et produkt jeg har brugt særlig meget, bortset fra at opbygge workflows til at gøre InfoPath løsninger endnu mere fleksible. Men hold da lige op hvor har det produkt udviklet sig!
I sessionen jeg var til viste man hvordan man med meget få klik kunne koble en SharePoint liste indeholdende (unge) jobansøgere sammen med Twitter feeds og MSN Weather. Og endelig lige vise hvor ansøgerne boede ved at integrere med Bing Maps. Ingen tvivl – jeg skal hjem og lege big time med det. Det rummer så mange muligheder at mine arme lige er røget i vejret igen.
Access webapplikationer
Access har i Danmark altid lidt været det sorte får i Office familien. Mange IT afdelinger har valgt slet ikke at deploye det, da man har været bange for at brugerne skulle lave dataøer eller forretningskritiske applikationer som man efterfølgende har delt med mange mennesker. Men faktum er at Access altid har været en fantastisk frontend applikation til at behandle og udstille data med.
Og nu er det bare blevet endnu bedre. I Access 2007 var det også muligt at publisere en database til SharePoint, men i 2010 er det bare blevet endnu mere lækkert. Kombineret med den nye makro designer i Access så er det virkelig et spørgsmål om minutter inden brugeren har publiseret en Access applikation til SharePoint med nøjagtig den samme funktionalitet som i den fulde klient. Det er virkelig blevet Enterprise Ready.
SharePoint Workspace
I Office 2007 introducerede Microsoft Groove som et samarbejdsværktøj der bla. kunne synkronisere et dokument bibliotek fra SharePoint, så brugeren også kan arbejde offline med dokumenterne.
I 2010 har vi ændret navn på Groove til SharePoint Workspace og samtidig givet det et ordentlig boost vitaminer. Så nu kan man tage et helt SharePoint site offsite. Genialt koncept som samtidig fuldt ud understøtter custom lister, InfoPath formular, søgning osv. osv.
Men lige så vigtigt er det at sige at SharePoint Workspace stadig har al den funktionalitet som den “gamle” Groove klient har. Dvs. at man stadig kan invitere eksterne kunder/partnere/leverandører med ind i et Workspace og samarbejde krypteret på tværs af firewalls.
PowerPivot
Her går der altså krampe i armene for alvor. Det er virkelig “BI for the Masses”! Ud over den demo som de fleste har set med behandling af 100 mio. rækker af data, så viste speakeren på dagens session også hvor let det er at arbejde med Measures i en pivot tabel baseret på PowerPivot data. Blandt andet kan man lave Measures som beregner eksempelvis salg år til dato – selv hvis man som Microsoft anvender forskudt finansår. Jamen det er bare så lækkert :-D
Samtidig viser alle demoer bare hvor enkelt et værktøj det er at arbejde med for slutbrugeren. Og når man kombinerer det med mulighederne for at publisere til SharePoint, så er det som Arne fra Punkt1 ville sige - “en win-win situation”.
Flyvende lyserøde grise
Er faktisk en oplevelse fra en session i går, men jeg har først skaffet et billede i dag.
Sessionen omhandlede Social Computing i SharePoint hvilket bare kommer til at sparke r... Historien bag billedet er, at speakeren (som er Director for Social Computing i Microsoft) tidligere havde talt med en analytiker omkring mulighederne for Social Computing i fremtidige versioener af SharePoint. Og analytikeren havde sagt at Social Computing i SharePoint ville komme samtidig med at lyserøde grise kunne flyve. Og som billedet viser er vi der i dag :-D
Og endelig skal I da ikke snydes for en video med gode gamle Huey fra deltagerfesten i går…
Over and out fra Vegas.
Jesper Priskorn
Senior Technology Specialist – Office Client
Helt enig. Jeg har også svært ved at få armene ned
Vedr. dagens indlæg om PowerPivot: Det var fedt at se Donald Farmer kører det igennem fra en ende, ved at han viste hvordan man hentede data fra SQL serveren og refreshede det. Indlæget gjorde mig dog også opmærksom på, at der er potentiale for en del faldgrupper/manger i forhold til almindelige kuber fra AS. Listet herunder:
1)Når man publicerer en powerpivot til sharepoint, indeholder den de data der nu engang er. Dvs. den bliver ikke automatisk opdateret f.eks. hver time. Jeg håber der er en måde i sharepoint til at sætte det op.
2)Der er ikke nogen sikkerheds model på, som man normalt bruger i kuber. Enten har man adgang til den, eller også har man ikke.
3) En powerpivot fylder relativt meget, når man tænker på den skal opbevares i RAM. Hver gang man vil lave en ny rapport, bare med en lille ændring, så er det samme størrelse igen. Det gør ikke noget på ens egen PC, da man jo bare kan åbne og lukke de forskellige powerpivoter, men når man uploader det til sharepoint, og sharepoint skal holde det i RAM’ene, så kunne jeg forsstille mig det blev et problem, når der lå 100 powerpivoter der blev tilgået af forskellige brugere.
Men ellers er det et super produkt, som jeg kan se mange anvendelses muligheder til.
Posted by: twitter.com/clauskcdk | 10/22/2009 at 06:36 f.m.
Men ellers er der en vigtigt at holde for øje at der er Excel og powerpivot.
Det at lave pivot tabeller op mod eksterne kilder, som f.eks. kuber i analysis services har man altid kunnet i Excel.
Det er dog blevet meget forbedret i 2010 versionen, blandt andet ved at man kan lave nye set og measures, som f.eks. år til dato beregninger.
Farmer brugte bare denne funktionalitet i dag, til at vise data fra hans powerpivot, men selve den funktionalitet er ikke powerpivot, men bare en almindelig pivot tabel.
Powerpivot er blot det, at der kan behandles store datamængder fra flere forskellige systemer, og at det
kan publiceres til sharepoint.
Jeg tror heller ikke målgruppen for powerpivot vil være ret stor, men det vil sikkert blive en vigtig del af arbejdet for enkle personer i en virksomhed.
Posted by: twitter.com/clauskcdk | 10/22/2009 at 06:50 f.m.
Vedr. Access webapplikationer. Var det nogen der fik fat på om det var muligt at opdatere gamle access databaser, og publicere dem til sharepoint?
Posted by: twitter.com/clauskcdk | 10/22/2009 at 07:11 f.m.
Så er det bare om at fortælle den gode historie om Sharepoint 2010 når vi kommer hjem igen
Posted by: Christoffer Gullestrup | 10/22/2009 at 09:54 e.m.
Pigs are friends of human beings
Posted by: air jordans | 11/15/2010 at 10:19 f.m.
Endelig fik hvad jeg ledte efter! Jeg absolut nyder hver eneste lille smule af det. Glad for jeg snublede i denne artikel! smil Jeg har dig gemt til at tjekke nye ting, du post.
Posted by: forex software reviews | 04/11/2011 at 04:40 e.m.